Naturen skifter farve, og efterårsferien står for døren. Få idéer til efterårsture med ungerne på Sydsjælland og Møn her.

Møns Klint 

 

Giv hele familien en oplevelse, I ikke glemmer. Møns Klint er med sine 128 meter Danmarks højeste klint og dermed også én af Danmarks allerstørste naturoplevelser. 

Fra toppen af Møns Klint er der flere steder, hvor det er muligt at komme ned til stranden. Her kan I nyde den storslående klint nedefra og lede efter fossiler og kridt langs den smukke kyststrækning. 

Det mest velbesøgte sted at gå ned til stranden er ved GeoCenter Møns Klint. Tag den trappens 497 skridt ned til havet og nyd udsigten over Østersøen undervejs.

Hvis benene ikke er til trapper, er det også muligt at bruge den over 200 meter lange boardwalk ved geocentret. Her er mange fine  udkigspunkter, og rampen er særligt velegnet til barnevogne, dårligt gående og kørestolsbrugere. 

 

Læs mere 

foto af Møns Klint
Foto: VisitSydsjælland-Møn, SydkystDanmark
Birketræer i modlys

Mallings Kløft 

 

Elsker I eventyrlige kløfter, små broer, gamle stensætninger, træer og vandløb? Så er Mallings Kløft ved Stensbygård på Sydsjælland helt sikkert noget for jer.

Mallings Kløft er én af Sydsjællands skjulte perler - og et besøg værd for hele familien.

Gennem kløften løber en bæk, der i århundreder har dannet de skrænter, der i dag er bevokset med en blanding af løvtræer og stedsegrønne træer.

Stedet har også tidligere været hjemsted for fem vandmøller, og langs stien fra vejen og ned til enden af kløften, finder I resterne af stensætninger fra flere af de gamle møller. 

Mallings Kløft kan være lidt svær at finde første gang, man besøger kløften.

 

Læs mere og find koordinaterne her

Nyord 

 

Nyord er en unik lille ø, du kan komme til over en dæmning ved Møns nordlige spids. Stedet er et meget smukt og et særligt udflugtsmål for hele familien.

I Nyord By, som ligger midt på den lille ø, er det ikke tilladt at køre i bil. Du kan derfor roligt slippe børnene løs i den hyggelige landsby, der er bevaret gennem århundreder og huser en særlig ottekantet kirke med rødder i oldtidens Mellemøsten.

I byen finder I også en hyggelig lille butik og café, hvor I kan nyde en kop kaffe og lidt at spise. Tjek butikkens åbningstider her.

Farvandene omkring Nyord er Natura 2000-område - en betegnelse for beskyttede naturområder i EU - og Nyords strandenge er Østdanmarks største fugleområde. Så er I fugleinteresserede - eller vil I blot nyde udsigten over de smukke strandenge, er Nyords fugletårn absolut et besøg værd. 

Der er borde og bænke ved P-pladsen midt på øen og ved havnen, hvor der også er offentlige toiletter. 

 

Læs mere her